mandag den 21. januar 2013

Varme vintersokker

Mormor-sok med rip til lidt før hælen og glat fod.
Her er opskriften på mormors varme vintersokker - her i huset hedder det 'mormor sokker' uanset hvem, der har holdt styr på de fem strømpepinde. Opskriften her er svarende til et barn på lidt over to år, men ligegyldigt alder, så mål altid lige på foden og benet, så det passer til den måde, du strikker på og det garn, du har valgt.



Brug
1 nøgle strømpegarn til pind nr. 3 (større fødder lig flere nøgler garn)
Strømpepinde nr. 3
Nål til at hæfte med

Sådan gør du
Slå 40 masker (m) op på pind nr. 3 - 10 på hver af de fire pinde - og strik 30 omgange rip med 2 ret og 2 vrang. Du kan selvfølgelig stikker mere eller mindre. Skal hele sokken på benet ikke skal være rip, så strikker du bare ret.

Har du evt. svært ved at lukke hullet mellem start og slut, så lav hullet inde på en pind ved at strikke de 2 sidste m over på den første pind, så hullet ikke er mellem to pinde. Når du er kommet lidt hen i arbejdet, kan de 2 m komme tilbage igen.

Hæl. Hælen strikkes over 18 m  fra pind nr. 1 og pind nr. 4. Sørg for at overfoden begynder og slutter med 2 vrang, hvis du har rip ned til hælen og ønsker at få rip på overfoden.. Strik nu de 18 m 11 pinde i glatstrik (ret på retsiden og vrang på vrangsiden).

På 12. ping (vrangsiden) strikker du nu 10 masker vrang, tag derefter 2 m vrang sammen, strik 1 m vrang og vend arbejdet om til retsiden.

Strik til der er 8 masker tilbage på pinden. Tag 1 m løs af, strik 1 ret og træk den løse maske over. Strik en maske ret og vend arbejdet om til vrangsiden.

Strik vrang indtil 1 m før hullet. Strik m før og efter hullet vrang sammen, strik 1 m vrang og vend.

Fortsæt indtil der er 10 masker tilbage på én pind. Del de 10 masker på to pinde.

Foden. Tag masker op langs hælestykket og sæt dem på pinden med de sidste 5 hælemasker.
1. omg.: Pind 1, strik ret indtil der er 2 m tilbage, som strikkes ret sammen.
             Pind 2 og 3 (overfoden), kan strikkes glat eller fortsæt med ret over ret og vrang over vrang alt efter   smag og behag.   
              Pind 4, 2 første m strikkes ret drejet sammen.
2. omg.: Strikkes uden indtagninger på pind 1 og 4.
3. omg.: Strikkes som 1. omg.
4. omg.: Strikkes som 2. omg.
Fortsæt indtil der er 40 masker i alt.

Strik 35 omgange eller den ønskede længde på foden.

Lukning af tåen. Du skal sikre dig, at der er 10 m på hver pind..
1. omg.: Pind 1, strik ret indtil der er 4 masker tilbage. Strik 2 ret drejet sammen og 2 ret.
             Pind 2, strik 2 m ret, 2 m ret sammen. Strik resten ret.
             Pind 3, strik ret indtil der er 4 masker tilbage. Strik 2 ret drejet sammen og 2 ret.
             Pind 4, strik 2 m ret, 2 m ret sammen. Strik resten ret.
2. omg.: Strikkes ret uden indtagning.
3. omg.: Strikkes som 1. omg.
4. omg.: Strikkes som 2. omg.
 Fortsæt indtil der er 12 m tilbage, bryd garnet og luk af.

Hæft løse ender.

Tip
Der er mange hjemmesider og bøger, som viser, hvordan forskellige masker skal strikkes. Jeg er selv glad for Politikens strikke- og hæklebog, hvor der både er tekst og tegninger.


Voksne kan også blive glade for varme sokker. Her er det en herresok, som lige mangler at blive hæftet. Sokken er strikket på pind nr. 5. Her er antallet af masker slået op også 40.
   



1 kommentar:

  1. Jeg kan desværre ikke strikke mine varme sokker så jeg må finde andre måder at finde dem på :-) Men lækre er dem der der lavet her!

    SvarSlet